Den danske finansmand Carl Frederik Tietgen (kaldet Frits) blev født den 19. marts 1829 i det hyggelige Pogestræde i Odense.
Huset er desværre revet ned, men der findes en mindeplade i gården til Magasin, ikke langt fra Rejsedigteren Hans Christian Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde.
Forældrene var snedkermester Johan Friederich Tietgen og Barbera Kristine, født Wulff.
Han voksede op i et håndværkerhjem med svende og arbejdsdrenge der boede hos mester, spiste ved hans bord og delte familiens glæder og sorger som Jens Christian Hostrup morsomt har skildret det i "Genboerne." Her fik drengen mange og stærke indtryk, der formede ham som menneske, der gjorde, at han blev og erden største finansmand i Europa gennem tiderne.