Hjem

Destinationer

Bestilling

Kontakt

Presse

                 

OPLEVELSESTURE
Excursionstour Fyn

               
                 

Den fynske landsby

 

Et stykke kulturhistorie, der er mere end fynsk

 

Den er et frilandsmuseum i Odense, som indeholder gårde og huse, som de så ud på Fyn i 1800-tallet, og indeholder i alt 25 bygninger, der stammer fra cirka år 1500..
Fordelingen af bygninger er fem gårde – herunder præstegård og vandmølle – samt fem husmandsteder, en kro, en skole, et sprøjtehus, en barklade og en vindmølle samt et teglværk.
Landsbyen er et bygningsmuseum, men formidler samtidig socialhistorie og landbrugshistorie, og indeholder derfor også talrige originalgenstande, som belyser dette. Gennem udstillinger og originalgenstandene i de gamle bygninger anskueliggøres således den store udvikling og de forandringer som 1800-tallet bød på, både i husenes indretning, i det tøj folk havde på, og i de landbrugsredskaber der blev udviklet og anvendt til dyrkning af markerne.
I ferieperioder og især om sommeren anskueliggøres historien med levende personer, hvor almindelige arbejdsopgaver fra landsbyen i 1800-tallet udføres af formidlere klædt i 1800-tals dragter. Der laves således mad på de gamle komfurer, udføres træarbejde i huggehuset, væves stof på den gamle væv, brygges øl eller smedes hestesko i smedien. Den Fynske Landsby har mange husdyr, oftest af de bevaringsværdige danske racer: kvæg af rød dansk malkerace, frederiksborgheste, danske landgeder, landfår, høns, m.fl.
Landskabet rummer ud over bygningerne eksempler på nytte- og prydhaver, med store mængder frugttræer af gamle fynske sorter. Samtidig holdes arealerne autentiske ved at man opdyrker bygmarkerne i syvårigt sædskifte som i 1800-tallet.

I landsbyen ligger Sortebro Kro, der oprindelig lå lige ved den gamle Nyborg-Svendborg-landevej ved broen Sortebro, som med sin centrale position midt på postruten Nyborg-Svendborg var et naturligt stop for de syv ugentlige postture, der gik forbi kroen i sidste halvdel af 1800-tallet.
Her bydes på dansk køkken med brug af tidens ingredienser og smags sammensætninger tilsat det gode gamle håndværk.



 

Vores verden

Om os

Nyhedsmail


Partnere

Sitemaps

Åbningstider: Mandag til Fredag kl. 09.00-16.00

 
Webdesign: KRAFTnewmedia.com