Mennesket og komponisten Jacob Gade står bag en af vor tids mest spillede melodier. Det er hans komposition "Tango Jalousie", som på trods af at den blev skrevet og komponeret for øjeblikket, endnu i dag, snart halvfjerds år efter, spilles hvert minut døgnet rundt et eller andet sted på kloden.
Turen begynder i det lille fiskerleje Thurø Huse, hvor komponisten i mere et end et halvt hundrede år bodede i huset, som han selv kaldte for "kig u", Jacob Gadevej 22. For Jacob Gade betød huset, med sin duft af ælde, de mange smukke ting, gamle fajancer, fine ibenholdte indlagte borde, bhømiske glas og fabritius-sølv, kobberstik og malerier meget for hans musikalske udfoldelser. Fra sit huset vandrede han hver morgen til Drejet, satte sig på bænken ved broen og gik så en god tur langs med stranden. Hen under aften gik han til Saltofte for at besøge dyremaleren Lauritz Mikkelsen, der var fætter til Jacob Gades første hustru, som døde 17 år før ham. På hjemvejen stoppede han op ved forsamlingshuset i Thurø Huse og fik sig en snak om løst og fast med lokalbefolkningen.
Herfra til Assens, hvor man på Willemoes Gården (museet) har udstillet de orginale nodeblade til "Tango Jalousie" samt violinen den blev spillet på.
Derfra til Assistent kirkegården (den gamle kirkegård) hvor den udenfor Danmark verdensberømte komponist ligger begravet.