Turen begynder ved Møntergården i Odense, hvor "Nyborgladen", som var en del af den gamle købmandsgård i Nyborg, står genopført, hvor Morten Korch stod i lære som kommis ved århundredeskiftet.
Herfra til Odense Teater i Jernbanegade, som den teaterglade forfatter bejlede til, så til Nørregade, Vester Stationsvej og Jagtvej hvor forfatteren boede, derfra til det grønne Fruens Bøge, hvor han om sommeren var danseinstruktør. Herfra til Over Holluf, hvor han blev født i den gamle skole, og gadekæret hvor han som barn legede sommer og vinter, den gamle smedje også til klokkekilden. Herfra til herregården Fraugdegård hvor greven og grevinden satte gang i hans livlige og veludviklede fantasi, som udmøntede sig i romaner og film som De røde heste, Mosekongen, Det gamle guld, Det store løb, Fløjtespilleren, Flintesønnerne, Vagabonderne på Bakkegården, Det skete på Møllegården, Der brænder en ild, Kampen om Næsbygård, Nysbygårds arving, Krybskytterne på Næsbygård og Brøderne på Uglegården.
Turen slutter ved Fraugde Kirke og kirkegård, hvor Morten Korch ligger begravet.