Fra os til dig Vores fynske fortællinger Historiske busture Kongres & konference ture
 
 
     
 

Thurø - kunstens vingesus

Thurø er en ø i det Sydfynske Øhav lige syd  for Svendborg og øst for Tåsinge
Øens eneste by på den 7,5 km² store ø, der Danmarks næst tættest befolkede (efter Amager ved København)

På Thurø findes Rolf Krake-stenen. Det fortælles at skjoldungen Helge på et krigstogt gik i land på Thurø og gæstede alfekvinden Thora, som han voldtog.
Da han besøgte øen for anden gang tog hun hævn ved at sende hans egen datter Yrsa i stedet, og med hende fik han sønnen Rolf Krake. 

På Thurøs sydøstligste del vokser en del gamle tjørne, der kaldes Ellen Marsvins Tjørne. Et sagn fortæller, at de er plantet, da øens tidligere ejer Fru Ellen Marsvin tabte Thurø i spil til kong Christian IV.

Ved det lille fiskerleje Gambøt ligger Per Guts (eremittens) hus, "Øen" fra 1870, omtalt i De Danskes Øer af Acton Friis.

I midten af øens oprindelige landsby, Thurø by, har man opført et mindesmærke for Sø træfningen ved Helgoland den 9. maj 1864. Mange thurinske unge mænd var tjenestegørende og faldt på de danske skibe, der deltog i slaget.

Forfatteren Tom Kirstensen tilbragte sin alderdom på Thurø, hvor han døde i 1974. En anden kendt gæst var den tyske dramatiker og forfatter Bertolt Brecht under hans exil i trediverne.

Øens kirke, Trefoldighedskirken, er opført af Fru Ellen Marsvin i 1639. På den idyllisk beliggende kirkegård, anlagt i italiensk parkstil, med en meget smuk udsigt over Skårupøresund, finder man gravstederne for bl.a. maleren Niels Hansen og forfatteren Valdemar Rørdam, Karin Michaëlis samt Tom Kirstensen.

 

 

 
 
  Bestilling Kan vi hjælpe? Presserum Sitemap Facebook
 

Webdesign: KRAFTnewmedia.com