Fra os til dig Vores fynske fortællinger Historiske busture Kongres & konference ture
 
 
     
 

Carl Nielsen (1865-1931), komponist

I et lille lerklinet bondehus på en mark i Sortelung ved Nørre Lyndelse kom en dreng til verden den 9. juni 1865. Han blev døbt Carl Nielsen, den senere så internationale berømte fynske musiker og komponist.
Turen tager sit udgangspunkt ved mindestenen i Sortelung, hvorfra turen går tilørre Lyndelse Kirke, hvor han på en smuk dag blev holdt over dåben, mens tonerne fra orglet brusede mellem hvælvingerne

Så går turen til herregården Bramstrup, hvor Carl var gåsedreng, herfra videre til barndomshjemmet i Nørre Søby og Nørre Søby kirkegård, hvor hans elskede mor ligger begravet, og så til Heden Kirke, hvor han blev konfirmeret i påsken 1879.

Der fortsættes til resterne af "Rolighedskroen" ved Rolfsted, hvor han som 9-årig havde sin første offentlige optræden som musiker. Her spillede han triangel til "Dagmar Polka", der er skrevet af komponisten H.C. Lumbye, der havde boet i Ramsherred i Odense.

I den fynske hovedstad, besøges Kronprinsensgade, hvor han boede da han var trompeter ved den 16. bataillon, så til den gamle Dragonkaserne i Østergade, ogOvergade 40, hvor Carl Nielsen købte sit første klaver hos urmageren for 50,- kr.

Trompeter touren slutter med et besøg på Carl Nielsen museet, hvorefter der nydes en Carl Nielsen menu i "Den gamle kro," hvor han under soldatertiden var pensionær.
 
 
 
  Bestilling Kan vi hjælpe? Presserum Sitemap Facebook
 

Webdesign: KRAFTnewmedia.dk